Kreds 5 har fået ny hjemmeside

 

Kreds 5 har fået sin egen hjemmeside - denne side bliver ikke længere opdateret

Bestyrelsen for Dansk Journalistforbunds Kreds 5 Midt&Vest har gennem længere tid været utilfreds med funktionen i det CMS-system, som anvendes af Dansk Journalistforbund. Kredsbestyrelsen har derfor valgt at etablere sin egen hjemmeside på adressen www.djkreds5.dk
Det nye system er noget enklere at vedligeholde, ligesom flere af kredsbestyrelsens medlemmer nu får mulighed for at lægge indhold på siderne.
Kreds 5s sider på Dansk Journalistforbunds hjemmeside vil derfor ikke længere blive vedligeholdt.

 


Glæd dig til....

Kommende aktiviteter i kreds 5

24. februar 2010: Kredsgeneralforsamling i Valgmenighedens Hus, Holstebro kl. 18.00. 

3.-9. maj 2010: DJ-kredsenes fælles studietur til Kaliningrad. Yderligere info her

28.-30. maj 2010: Mini-fagfestival i samarbejde med de øvrige jyske kredse.

Genvalg på kredsgeneralforsamling

Kampagnejournalistik hædret med Den Gyldne Blok

Der var genvalg på alle poster ved Dansk Journalistforbunds kredsgeneralforsamling 25. februar i Valgmenighedens Hus i Holstebro.
Morten Bergholt, DR Midt&Vest fortsætter som formand, ligesom tre af bestyrelsens medlemmer fik forlænget deres mandag med to år. Det er kredsens kasserer, pressefotograf Bo Lehm, Morsø Folkeblad, fotograf Per Larsen, Klinisk Foto, Region Midtjylland og journalist Ivan Hejlskov, Mediehuset Herning Folkeblad. 
Også de tre suppeanter fortsætter et år mere. Det er Marianne Jacobsen, Region Midtjylland, Birthe Færgemand, Ringkøbing-Skjern Kommune og Jeanette Lund, Jeanette Lund Kommunikation.
Regnskabet blev taget til efterretning med et overskud på 13.500 kr. og budgettet blev godkendt med et uændret kontingent på 30 kr./md.
Udførligt referat følger senere.
Den skriftlig beretning kan hentes her.
Efter generalforsamlingen uddelte bestyrelsens næstformand kredsens journalistiske hædersbevisning "Den Gyldne Blok" til journalisterne Knud Lind, Herning Folkeblad og freelancejournalist Carsten Tolbøll, Jørsby på Mors for deres journalistiske virke i forbindelse med debatten om et nyt akut-sygehus i Midt- og Vestjylland.
Knud Lind for sine artikler i avisen og Carsten Tolbøll for at have skabt en ny medieplatform med www.livet-i-nordvest.dk.

Mere om begrundelsen for de to prisuddelinger her.
Kredsformand Mortgen Bergholt opnåede genvalg fra generalforsamlingen efter sin mundtlige beretning. (Foto: Bo Lehm)

Vellykket netværksværksmøde

Stgor tilfredshed med møde om krisekommunikation i Viborg 28. april.

Kommunikationsnetværk Midt-Vest samlede 25 deltagere til sit møde 28. april i Viborg, hvor temaet var "Krisekommunikation". Der var stor tilfredshed blandt deltagerne med de to oplæg og et udtalt ønske om at fortsætte mødeaktiviteterne.

Mødet blev gennemført som et fyraftensmøde med Region Midtjylland som vært og med oplæg fra Region Midtjyllands kommunikationschef Birgitte Thingholm, som fortalte om håndteringen af sygehuskonflikten sidste år, samt kommunikationschef Jens Langergaard, tidligere SAS Danmark, som tog udgangspunkt i havarierne med en berygtede Dash-fly.

Præsentationerne fra de to oplægsholdere kan findes på denne side.